Påske

Påske – helligdagene, hvor vi fejrer foråret og familien. Glæder du dig også til fridagene?

Her viser Emilie dig, hvordan du siger en række forskellige påsketegn.

Selve tegnet for påske er “æg”. Meget er, som du kan se, præget af lige netop æg. Tegnet for æg er, at man symboliserer, at man knækker skallen med en ske.

I princippet kunne man jo også lade som om man maler på et æg, eller puster æg – som jo er meget traditionelt for det med påske.

Så nogle gange er tegn bare så fastforankrede, at det er dem, man bruger – også selv om andre tegn måske godt kunne have været mere logiske eller nutidige at bruge.

TEGNFORKLARINGER

God påske: God + påske
Gækkebrev: Drille + brev
Hare: Ører
Kylling: Næb
Lam: Klippe uld af (samme tegn som får)
Langfredag: Lang + fredag
Palmesøndag: Palme + søndag
Påskebryg: Påske + (MHS) bryg
Påskechokolade: Påske + chokolade
Påskedag: Påske + dag
2. Påskedag: 2 + påske + dag
Påskefrokost: Påske + frokost
Påskelilje: Påske + blomst
Påskesnaps: Påske + snaps
Påskeæg: Påske + æg
Skærtorsdag: Skære + torsdag
Vintergæk: Vinter + blomst

4 thoughts on “Påske

  1. Skærtorsdag: Skære + torsdag. Det kan også tegne (ren + torsdag), da skærtorsdag betyder faktisk renselse af torsdag;-)

  2. Herluf – du har ret i hvad skærtorsdags begrebet betyder!
    Men det er mest de kirkevante som bruger ren+torsdag, hvor andre gør som vist foroven :-)

  3. Jeg bruger ligesom Herluf skær (ren) + torsdag – ditto brugt det på Møllevangskolen. Måske er det bare en Århus tegn? :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>