Tegn med ikke danske mundbevægelser

Hvad er “tegn med ikke danske mundbevægelser”?
De fleste mundbevægelser i dansk tegnsprog er lånt fra dansk talesprog, dvs. at man mimer de samme ord, som man ville sige på dansk talesprog. Men der findes også mange almindeligt anvendte tegn i dansk tegnsprog, som ikke findes i det danske talesprog, fordi mundbevægelsen er fundamentalt anderledes fra dansk talesprog – f.eks. ved at man stikker tungen en lille smule ud mens man udfører nogle håndbevægelser. Disse tegn har ikke noget med dansk at gøre. Derfor kræver det, at man har et godt kendskab til disse tegn og til dansk, for at man kan oversætte dem til dansk. For eksempel kan “Jeg bif tid tilbage” oversættes til dansk “Jeg har kun lidt tid tilbage”.

Der er både tegn, hvor ikke findes noget tilsvarende på dansk, og så er der også flere danske ord, som man også bruger på dansk tegnsprog, men på en anderledes måde. For eksempel siger man på dansk: Var du sammen med ham i går? På dansk tegnsprog siger man: Du haft sammen din kammerat igår? Så selv om ordet “haft” er lånt fra dansk, bruges det på en anden måde på dansk tegnsprog.

Eksempler på tegn med ikke danske mundbevæfelser
Tegn med ikke danske mundbevægelser udføres uden en såkaldt danskinspireret mundbevægelse (dvs. at man ikke mimer et dansk ord) – men der er alligevel faste regler for hvilke mundbevægelser, der benyttes.

<MEGET PINLIGT>
<ALLEREDE>
<FINDE PÅ>
<SVÆRT FINDE PÅ>
<NEM>
<ØNSKE STÆRKT>
<I ORDEN>
<HELDIGVIS>
<FÅ>
<AFSTED>
<LÆNGES EFTER>
<FANTASTISK MEGET>
<ÅRSAG>
<BLIVE HÆNGENDE>
<ÆRGERLIGT NOK>
<SPÆNDT PÅ>
<VELHAVENDE>
<ENDNU IKKE>
<LEGENDE LET>
<DET VAR DA INGENTING>
<GIVE EN OMGANG>
<DET ER>
<LADE SOM OM>
<GIDER IKKE>
<MEGET STOR>

Tegn med ikke danske mundbevægelser bruges især af døve 
Alle døve bruger “tegn med ikke danske mundbevægelser” som en naturlig og integreret del af dansk tegnsprog. Alle hørende er vokset op med talesprog som modersmål, og derfor kan det være en temmelig svær øvelse at glemme alt om dansk talesprog, når dansk tegnsprog anvendes. Det kræver en meget bevidst oplæring i dansk tegnsprog med kvalificerede undervisere. F.eks. mimer døve ikke ‘godkendt’ – men mere noget a la ‘odken’. En anden ting er, at man på tegnsprog sjældent medbringer endelser af lange ord. Ingen døve ville mime hele ordet ‘genkendelse’, men snarere noget i retning af ‘kenkens’.

Disse tegn er også en af grundene til, at dansk tegnsprog mellem to døve kan være svært for hørende at forstå – fordi det går så hurtigt og virker indforstået; men det er en naturlig del af tegnsprogets opbygning.

Udviklingen af tegn med ikke danske mundbevægelser
Dansk tegnsprog udvikler sig lige så levende som dansk talesprog. Første gang disse tegn blev beskrevet i en ordbog var i 1985. Da identificerede lingvist Elisabeth Engberg-Pedersen og tegnsprogskonsulent Annegrethe Pedersen en række tegn med ikke danske mundbevægelser, og selv om denne ordbog er af ældre dato, anvendes mange af tegnene stadig i dag. Siden er der kommet mange flere tegn til, også tegn, der bruges af unge og af bestemte grupper. Der findes mere end 300 tegn af denne type. Der har hele tiden været uenighed om hvordan denne gruppe af tegn skal benævnes. Tidligere har man sagt “udvalgte tegn” og “enkelte tegn” og i dag hedder det så “tegn med danske mundbevægelser”.