Tegnsprogsgrammatik

Dansk tegnsprog har sin helt egen grammatik, der adskiller sig markant fra det talte danske sprog. Derfor er det for mange hørende sværere at lære flydende dansk tegnsprog, fordi man skal opbygge sine sætninger på en anderledes måde. Læs her mere om, hvad der er så specielt for tegnsprogsgrammatikken.

Hvor talte sprog anvender ord, bruger man i dansk tegnsprog hænderne, kroppen, ansigtsudtryk og rum i fortællingen. Dansk tegnsprog er billedlige fortællinger.

Locus – at bygge lokalisationer med hænderne
Et eksempel på, hvordan tegnsprogsgrammatikken er anderledes fra dansk, er at man tegner med sine hænder. Når man tegner, opbygger man en visuel scene foran sig og fastholder i sætningsopbygningen de enkelte ”kulisser” og personernes placering i den. Man kan f.eks. vælge at lokalisere tegnet for ”mand” til højre og tegnet for ”kvinde” til venstre, og senere kan man så referere til manden ved at pege til højre og kvinden til venstre. Denne måde at bygge en scene op kaldes for locus.

Man bytter om ordene i dansk tegnsprog
Når man taler dansk tegnsprog, bygger man ikke sætningerne op på samme måde som i dansk. Man bytter rundt om tid og sted i forhold til dansk.

På dansk ville man for eksempel sige:

Skal vi mødes på Christianshavn i morgen?

På dansk tegnsprog ville man derimod sige:

I morgen vi mødes (peg) Christianshavn?
(ledsaget af en spørgende mimik, løftede øjenbryn)

Tidsangivelsen (i morgen) kommer altid først på dansk tegnsprog. Derefter angiver man, hvem (vi) der er tale om – og så endelig angiver man stedsangivelse (Christianshavn) – og ved spørgsmål, kan man se det på spørgerens ansigtsudtryk. Løftede øjenbryn er spørgende. Eventuelt kan man slå ud med hænderne for at understrege, at det er et spørgsmål.

Man kan også, ved at se på sætningen, finde ud af, at man på dansk tegnsprog sjældent bruger forholdsord (på, i, under, ved siden af). I stedet bruger man pegefingeren og tegnrummet meget. Sådan kan man indikere, hvor en bestemt genstand befinder sig.

I det hele taget skal man ikke have alle danske ord med, når man tegner, for så tager det meget lang tid. Det har basalt set så heller ikke noget med dansk tegnsprog at gøre, men er mere ovre i tegndansk. Derfor bruger man på dansk tegnsprog heller ikke små fyldord som “så”, “og”, “der”, “derefter” og andre ord, der mere har funktion af byggeklodser i det danske sprog, men som basalt set er ret unødvendige i tegnsprog. Man kan udtrykke meget mere med et sigende ansigtsudtryk eller en fejende håndbevægelse.

Kun få hørende, der kan “ren” tegnsprogsgrammatik
Dansk tegnsprog er et fremmedsprog for hørende, og det kræver at man øver sig rigtig meget og bruger megen tid til at kommunikere med døve, for at man kan blive rigtig god. Det sker derfor det, at mange hørende vælger at visualisere danske ord med tegn – men i så fald er der ikke tale om rigtigt tegnsprog, men tegndansk eller dansk med støttetegn.

Læs mere
Vi har kun ganske kort og flygtigt introduceret, hvad dansk tegnsprogsgrammatik er. Hvis du gerne vil læse mere om hvad tegnsprogsgrammatik er, kan du anskaffe dig denne bog: Engberg-Pedersen, Elisabeth (1991): Lærebog i tegnsprogs grammatik.