Kursusdatoer 2012:
Vi afholder disse kurser løbende.
Hænderne op – på job!
Er det vigtigt for jer på arbejdspladsen, at alle medarbejderne skal kunne kommunikere sammen? Ikke bare på talesprog, men også på tegnsprog? Dette kursus er specielt tilrettelagt til arbejdspladsen, der har en eller flere døve ansatte.
Vi vil ikke kun lære jer tegnsprog, men også indføre jeres arbejdsplads i de vigtigste faglige termer, som er en naturlig del af kommunikationen på arbejdspladsen. Som en ekstra bonus kan vi tilbyde at optage en helt særlig tegnsprogstutorial, hvor vi samler jeres vigtigste fag-tegn, så de altid kan findes frem, når behovet opstår.
Fotograf: Lotte Frikke.
Fra vores “Tegnsprog på arbejdspladsen” kursus hos DNTM i Aabenraa.
Læringsmål:
• Basis kommunikation
• Basis døvekultur
• Håndalfabetet
• Tallene på tegnsprog
• Spørge/bekræfte/benægte
Hvor:
Kurset afholdes på jeres arbejdsplads.
Længde:
15 timer fordelt efter aftale
Holdstørrelse:
Efter aftale
Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) bevilliger op til 15 timers tegnsprogskurser til arbejdspladser, hvor der er døve kolleger. Hvis I gerne vil søge om tegnsprogskursus til arbejdspladsen, kontakt Bo Kragelund hos DNTM. I kan gøre opmærksom på, at I ønsker os som leverandører af kurset, men der er ingen garanti på, at I får os som leverandører, idet DNTM sender opgaven i udbud.
Ønsker I kun at bruge os, kan jeres arbejdsplads også booke os direkte. For mere information, send mail til info@streetsigners.dk.

