Hvor mange døve findes der?

Hvor mange døve findes der i Danmark?
Der findes omkring 4000 døve danskere, der bruger dansk tegnsprog. Cirka 50.000 danskere er svært hørehæmmede, men de bruger ikke nødvendigvis dansk tegnsprog alle sammen. Der er omkring 300.000 danskere, der har høreproblemer.

Hvor mange døve findes der i verden?
Der er en tommelfingerregel, der siger, at omkring 0,1% (en promille) af befolkningen i verdens I-lande er døve. Antallet i U-landene er noget højere. Her er der cirka 0,5%-1% af befolkningen, der er døve. Et skøn viser, at der samlet er op til 55 millioner døve verdensborgere.

Du kan her læse mere om den internationale NGO: World Federation of the Deaf.